Coton de Tulear
Alle billeder på denne hjemmeside er copyright 2007-2018 ©MM-Foto.
(C)2009-2018

markmøller.dk
markmoeller.dk
Endelig kom den store dag, hvor i skal hente jeres lille nye hvalp og have den med hjem.

Det første i skal tænke på er bilturen hjem. Det kan virke meget overvældende for hvalpen, da det er måske er 1. gang den prøver at køre i bil. Det er vigtigt den ikke bliver lukket inde i en kasse omme bag i bilen. Lad den være hos jer, hvor i kan trøste den, hvis den bliver bange. Husk at have lidt vand med til den.

Når man kommer hjem, så kan man næsten ikke vente med at komme igang med at lege med hunden, og børnene glæder sig til, at den kommer ind på deres værelse.

Her er det vigtigt at tænke på, at det er en hel ny verden, der åbner sig for den lille nye hvalp, og at tingene skal ske i et meget stille og roligt tempo. Lad hvalpen vende sig til alt det nye. Lad den undersøge tingene i sit eget tempo, og brug de første dage til at lære hinanden at kende.

Pas på ikke at give hvalpen for mange nye oplevelser de første par dage, set med hvalpeøjne er huset, haven, nye mennesker, nye dufte og nye lyde mange ting at skulle forholde sig til på én gang. Den bliver derfor meget hurtig træt.

Hvis i har fået et tæppe af jeres opdrætter, er det en god ting at ligge den i kurven, og vise hvalpen den, den vil kunne genkende duftene, fra sin "gamle" familie og føle sig tryg.

Hvis der er børn i familien er det vigtigt at lære dem fra starten, at når hunden ligger og sover har den krav på ro, og må ikke forstyrres. Den skal nok vågne op igen og være klar til nye indtryk.

MAD

I har sikkert fået noget foder med fra jeres opdrætter til den første tid. I skal ikke blive bekymret, hvis den ikke spiser noget de første par dage. Det skal nok komme, da den skal have tid til at vende sig til alt det nye. Man kan godt blive fristet til at smørre en mad med leverpostej til hvalpen, for "den skal jo have noget". Det kan godt blive et skråplan at komme ind på, og det kan blive svært at få hvalpen til at spise normal tørkost igen, og man kan ende med en hund som er meget kræsen, og kun vil have hundemad med leverpostej på.

Det er vigtigt for hundens udvikling, at den får en ordenligt fuldkost (tørkost) med den  rigtige sammensætning af vitaminer og mineraler. Vi har haft rigtig god erfaring med foder, der er tilsat lakseolie, så pelsen og huden ikke bliver så tør. Alternativt kan lakseolie kan også købes flydende, til at komme over foderet. Tal med jeres opdrætter eller dyrelæge, hvis i er i tvivl.

RENLIGHED

Det er helt naturligt, at hvad der kommer ind skal også ud igen.

Her er det vigtigt at starte fra dag 1. Huske at hvalpen skal ud når den har spist, når den har sovet, straks når den vågner, når den har leget, eller den begynder st snuse rundt.

Når den kommer ud, og den har besørget, er det vigtig at rose hvalpen rigtig meget og evt. give en godbid. Den får en fornemmelse at den har gjort noget rigtig godt.
Det er vigtigt at gå med ud i haven, hver gang i starten, så er det lettere at følge med, når det sker. I starten skal i også forvente, at hvalpen ikke kan holde sig hele natten. Stil evt. væggeuret til at ringe et par gange om natten, så hunden kan komme ud og besørge.

Hvis hvalpen har uheld indenfor, og det vil den have i starten, så er det vigtigt, at hvis i tager den på fersk gerning, at i siger bestemt NEJ eller FØJ. Den vil hurtig finde ud af, at det er "bedre" at besørge udenfor, hvor den får ros og godbider.
Hvis i finder en lille tår indenfor, så nytter det ikke at skælde ud, bagefter. Den ved ikke, hvad en har gjort galt, og kan blive skræmt over én der står og skælder ud.

En meget god ting at huske ved alt hundeopdragelse. Din hund vil gøre alt, hvad den kan for at gøre dig glad. Det bliver mere motiveret for ros og godbider end skæld ud. SÅ ROS HUNDEN HVER GANG DEN GØR NOGET GODT.

VIGTIG HUSKEREGEL I ALLE SITUATIONER.
Brug ALDRIG hundens navn når i skælder ud. Den skal forbinde sit navn med noget positivt, aldrig noget negativt

TIGGERI VED BORDET.

Hvem kender ikke problemet med at en hund tigger ved bordet og synes det er irriterende?

Der er ingen hunde der er født til at tigge ved bordet. Det er noget vi får dem til. Da vi fik hund, sagde vi til børnene, at når vi spiste, skulle man lade som om vi ikke have hund. Sidder hunden og kikker intenst på én så ignorer den fuldstændig, når i sidder og spiser. Den finder hurtig ud af at der ikke er noget at komme efter, og går hen og ligger sig. Det samme gælder selvfølgelig når man sidder og hygger i stuen.

Husk aldrig at giv hunden noget ved bordet. Den vil huske det og så er skaden sket.

DEN FØRSTE GÅTUR.
Noget  af det man glæder sig rigtig meget til er, at komme ud at gå med den lille nye hundehvalp.

Hvad sker der, det vil den bare IKKE.

Vi havde selv glædet os rigtig meget, til at komme ud at gå bare en lille tur, Men det blev der ikke meget af, for hun ville ikke have halsbånd på.

Her er det også vigtigt at gå stille og roligt frem. Giv hvalpen halsbånd på, og ros den meget, med kommandoen "dygtig" og giv godbider, så den får en fornemmelse af, at nu sker der noget rart. Lad den vænne sig til at gå med halsbåndet, og til sidst er det en helt naturlig ting for hvalpen. Det kan godt vare at par dage. Husk at gå stille og roligt frem.

Så skal i ud at gå, det bliver heller ikke det helt store i starten. Det kan godt føles som 2 skridt frem og 3 tilbage. Her er det er meget vigtigt at man ikke presser hvalpen, lad det ske i hvalpenes tempo. De første ture tager måske kun 5 min, så er hvalpen træt, at alle de nye indtryk og lugte, men det skal nok komme. Lad det blive en god oplevelse for jer begge, og den vil elske jer for det .

Kennel Markmøller's Coton
Hjemmesiden er
opdateret 25-03-2018
Hjem med hvalpen...
Nyhed