Vores historie:
Det har altid været et stort ønske for os, at få en lille hund i familien, men p.g.a allergi, har vi altid været overbevist om, at vi aldrig kunne få hund pga. dette.
Vi fik kendskab til racen Coton de Tuleár også kaldet bomuldshunden, tilbage til 2006 og vi faldt fuldstændigt for den lille charmerende hund.
Vi startede nu det store arbejde, med at undersøge hvad vi kunne om racen Coton de Tuleár, og om det virkelig kunne passe, at man kunne få en allergivenlig hund, og det aller vigtigste for os: Kunne vi kunne tåle en coton?.
Vi kendte nogen som havde en coton, og fik mulighed for at være sammen med den i flere timer, hjemme hos os selv. Vi lod hende slikke os på armen, holdt hende tæt til os, og havde næsen nede i hendes pels , for at se hvad der skete. Heldigvis var der ingen reaktion.
Det ville være forfærdeligt at skulle aflevere en hund tilbage, vi havde købt, fordi det viste sig vi ikke kunne tåle den alligevel.
Vi begyndte nu at tro på at vi måske kunne få hund. Vi var stadig ikke helt overbevist om, at det virkelig kunne passe. Vi besøgte en kennel med cotoner, og der var der stadig ingen tegn på allergi. Nu var vi overbevist om at vi kunne få en coton.
Vi ventede nu 4 måneder (og de var lange) og endelig kunne vi hente vores dejlige hund Molly, som for os bare er verdens bedste hund.
Hvad kan du gøre for at undersøge om du kan tåle en coton:
Det er vigtigt at huske at allergivenlig ikke er det samme som allergifri, derfor hvis du lider af allergi eller astma er det vigtigt at gøre et godt forarbejde, for at teste, om du kan tåle en coton. Både for din og for den lille hvalps skyld.
Det der gør at cotonen er allergivenlig, er at den ingen underuld har, og den danner næsten ingen skæl. Det er mange gange det som allergikere ikke kan tåle, ved hunde. Det er vigtigt at huske, at det ikke kun er hundeskæl, man kan være allergisk overfor.
Det kan også give udslag f.eks. gennem hundens spyt, som giver udslag når hunden slikker på en.
På det punkt er cotonen IKKE mere allergi venlig end andre hunde.
Selv om cotonen er allergivenlig er det ikke alle med allergi/ astma som kan tåle den. Derfor er det MEGET VIGTIGT at undersøge, om man kan tåle en coton, inden man får den hjem. Ved bla. At besøge kenneler med cotoner, og evt. få nogle hår med hjem fra cotonen. Hvis i er heldige at kende én som har en coton, så kan det være i kan "låne" den i nogle timer hjemme hos jer selv.
Vi har haft besøg af flere familier som brændene ønskede sig en coton, og under besøget hos os viste det sig at de ikke kunne tåle den.
Lider man af allergi eller astma, er det altid en god ide at have lægen med i samråd.
Har man først fået den lille hvalp i hjemmet, så er det meget at svært at skulle aflevere den lille hundehvalp tilbage, som man har knyttet sig til, og som er blevet en del af familien.
Det er heller ikke rart for den lille hvalp, at skulle skifte familie endnu engang.